Månedlig leje
Depositum
Forudbetalt leje
Aconto
Indflytningspris
Lys og indbydende møbleret lejlighed til leje (24 måneder)
Denne skønne og fuldt møblerede lejlighed byder på et fantastisk lysindfald og en veldisponeret planløsning, der skaber en både funktionel og hyggelig bolig.
Lejligheden indeholder en rummelig fordelingsentré med adgang til alle rum. Den lyse stue fremstår indbydende med flotte, synlige bjælker og Velux-vinduer, som sikrer et naturligt og behageligt lysindfald. Her er god plads til både spiseafdeling og sofaarrangement med TV.
Soveværelset er indrettet med dobbeltseng og har direkte udgang til en rummelig altan – perfekt til morgenkaffen eller afslapning.
Køkkenet er funktionelt indrettet med god skabsplads, induktionskogeplade, vaskemaskine samt en mindre spiseplads.
Badeværelset fremstår pænt og praktisk med separat bruseniche.